Patientsikkerhed
Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt
Dansk patientsikkerhed
Det danske sundhedsvæsen behandler dagligt flere tusinde mennesker. For langt de fleste borgere betyder behandlingen at de får det bedre.
Men nogle gange sker der fejl eller hændelser i en behandling der ikke har været tilsigtet, og patienter bliver skadet eller udsat for en risiko for skade.
Sundhedsvæsnet vil gerne have kendskab til sådanne hændelser og fejl, så vi kan lære af dem og forebygge at andre bliver udsat for det samme. Et vigtigt redskab i dette arbejde er derfor, at borger eller pårørende nu har mulighed for at rapportere sådanne utilsigtede hændelser.
Du eller dine pårørende kan hjælpe sundhedsvæsnet i dette arbejde ved at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Ofte stillede spørgsmål
Klage
Ønsker du at indgive klage, kan du henvende dig til den institution klagen vedrører.
Klager over den sundhedsfaglige virksomhed i det danske sundhedsvæsen og klager vedrørende patientrettigheder kan indgives til Patientombuddet. Endvidere kan klager over afgørelser fra de lokale psykiatriske patientklagenævn vedrørende tvangsbehandling m.m. indgives til Patientombuddet. Du finder klageskemaer på patientombuddet.dk via nedenstående link.
Når du klager, får du vurderet om der har været svigt i behandlingen, eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet.
På patientforsikringen.dk kan du læse om hvordan du kan søge erstatning for en skade.
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00